VEDTÆGTER DEN SELVEJENDE INSTITUTION

FERRITSLEV FRITIDSHUS 

1.

Ferritslev Fritidshus er en selvejende institution som har hjemsted i egne lokaler på Ørbækvej 916A, 5863 Ferritslev F.

2.

Formålet med Ferritslev Fritidshus er at være samlings- og fristed for alle aldre med en bred vifte af aktivitetstilbud.

3.

Det står åbent for alle at være medlem af Den Selvejende Institution, Ferritslev Fritidshus. Kontingentets størrelse fastlægges på den årlige generalforsamling. Stemmeret til generalforsamlingen har alle myndige, der senest 15. februar har betalt kontingent, i henhold til reglerne fastlagt af generalforsamlingen.

4.

Der vælges en bestyrelse bestående af 5 personer, der alle skal være myndige.

Der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer i ulige år. Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år. Der vælges hvert år 2 suppleanter.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. Et flertal af bestyrelsens medlemmer skal være til stede, for at være beslutningsdygtig. Hvor intet andet er anført, afgøres afstemninger ved almindelig stemmeflerhed. Bestyrelsen fastlægger herudover selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til varetagelse af forskellige emner. Bestyrelsen for den selvejende institution Ferritslev Fritidshus er øverste ansvarlige for disse udvalg.

5a.

Den Selvejende Institution: Ferritslev Fritidshus tegnes af husets koordinator og bestyrelsens formand i forening.

5b

Bestyrelsen bemyndiges til at optage fast driftskreditlån på maximalt 500.000 kr.

Optagelse af driftskreditlån på over 500.000 kr. skal godkendes af generalforsamlingen.

Køb, salg og pantsætning af fast ejendom, skal godkendes af generalforsamlingen og dokumenter herfor skal underskrives af den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.

6.

Der vælges 2 revisorer blandt foreningens myndige medlemmer. Der er en revisor på valg hvert år. Der vælges hvert år en revisorsuppleant.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

7.

Bestyrelsen for fritidshuset ansætter en ansvarlig koordinator, der ansætter det øvrige personale. Der udarbejdes ansættelseskontrakt med koordinator.

Koordinator fører husets regnskab og er protokolfører under bestyrelsesmøderne.

8.

Generalforsamling holdes i marts måned.

Indvarsling sker med mindst 14 dages varsel ved annonce eller ved brev/mail til samtlige medlemmer. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 15. februar.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretninger:
  3. a) Bestyrelsens arbejde ved formanden
  4. b) Regnskab ved fritidshusets koordinator
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  6. Valg af revisor og suppleant.
  7. Fastsættelse af kontingent.
  8. Indkomne forslag.
  9. Eventuelt.

9.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal i bestyrelsen eller mindst 30% af medlemskredsen kræver dette. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 1 måned efter anmodningen, og indvarsling sker på samme måde som til ordinær generalforsamling.

10.

Vedtægtsændringer kan vedtages, når et flertal på generalforsamlingen stemmer for dette. Dog skal ønske om vedtægtsændring være varslet ved indkaldelse til generalforsamlingen.

11.

Ingen af bestyrelsens medlemmer eller foreningens medlemmer hæfter personligt for de for Den Selvejende Institution Ferritslev Fritidshus påhvilende økonomiske forpligtigelser.

12.

Den selvejende institution Ferritslev Fritidshus kan kun opløses, hvis 2 på hinanden følgende generalforsamlinger har vedtaget dette. Generalforsamlingerne skal holdes med mindst 30 dages mellemrum i henhold til varslingsreglerne i §8 og §9.

Overskydende midler fordeles til aktiviteter for børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vedtaget på stiftende møde 29. oktober 1991.

Vedtægter ændret 2. december 1991.

Vedtægter ændret 1. februar 1993.

Vedtægter ændret 22. september 1996.

Vedtægter ændret 20. april 1997.

Vedtægter ændret 18. februar 1998.

Vedtægter ændret 17.april 2002.

Vedtægter ændret 11. marts 2005.

Vedtægter ændret 2. september 2008.

Vedtægter ændret 6. marts 2009.

Vedtægter ændret 11. marts 2016.